Business College Syd: “Business Ethics – skoæske med AR-kode” (dec. 2021)
OM FORLØBET |
Gennemført i uge 50/51 2021 som et afsætningsrettet projekt i Engelsk, GF1, på Business College Syd i Sønderborg. Projektopgaven omhandlede en tematisk bearbejdning af virksomheden ECCO´s Corporate Social Responsibility (CSR), udvalgte skoprodukter og augmentering af en skoæske. |
Elever og undervisere |
I alt 40 moduler á 45 min. på Grundforløb 1 i Engelsk.
37 elever, Grundforløb 1, 16-20 år, ca. 2/3 drenge, 1/3 piger. Koncept og undervisning: Janne Vestergaard, handelslærer i Engelsk og Afsætning på EUD grundforløb. Gennemført parallelt i 2 klasser, koordineret med underviser i Afsætning, Malene Jonsen Poulsen. Bidrag fra skolens digitale konsulent Bente Thomsen, til introduktion i AR. |
UNDERVISNINGSDESIGN |
Formålet med forløbet var:
Læringsmål fra Erhvervsfag 2, Grundforløb 1: Arbejdspladskultur: Engelsk C: I alt 20 målpinde med bl.a. mål om, at eleverne skal kunne forstå indholdet af skrevne fremmedsproglige tekster om alsidige og specifikke emner, redegøre mundtligt for det og kommentere et forberedt stofområde. Eleverne skulle også lære at kunne anvende multimodale medier til at kommunikere med sikkerhed og variation mundtligt og skriftligt. Download underviserens lærervejledning (dec. 2021) med målpindene. Elevernes læringsprodukter Hver elevgruppe udarbejdede
Indhold, opgaver, rammer Forløbet foregik indledningsvis i klasseværelse og, grundet nye Corona-restriktioner, som virtuelt gruppearbejde og virtuelle slutpræsentationer. Forløbet foregik på engelsk og var bygget op som følgende:
Download underviserens lærervejledning (pdf, dec. 2021). Download forløbets tidsplan (Excel, dec. 2021). Undervisningsmaterialer: Download introduktion ”Intro to CSR and Code of Conduct” (MS Power POint).
Pædagogiske metoder Eleverne blev inddelt i ikke-selvvalgte grupper á 3-4 elever, ud fra deres faglige engelsk-niveauer. Sammenlagt skiftede arbejdsformerne mellem oplæg, instruktion og individuel hjælp fra de forskellige undervisere, selvstændige studier samt gruppearbejde i form af virtuel samproduktion og gruppepræsentationer. Elevernes meddesign bestod i elevgruppernes valg af de konkrete indholdsmæssige emner og deres grafiske forarbejdning. Derudover kunne elevgrupperne beslutte autonomt, med hvilken arbejdsdeling man ville præsentere slutproduktet og hvordan. Evalueringen foregik i form af flere aktiviteter: Under og efter deres afsluttende produktpræsentationer fik elevgrupperne feedback fra underviseren på baggrund af faglige refleksionsspørgsmål. Ingen karaktergivning, men indikation på karakter, når ønsket. Formativ evaluering fra underviseren, elev – elev og peer feedback (gruppe – gruppe) i løbet af arbejdsprocessen ved præsentation af mellemresultater. Eleverne responderede generelt positivt på arbejdet med AR: “Det er meget let at arbejde med og mere spændende og interessant end andre fremlæggelser.” (Siara, 17 år) “Det er meget sjovere selv at lave designet.” (Rebekka, 17 år) Eleverne tilkendegav at de også have mod på at lære at programmere AR i mere avancerede programmer, fx i faget Erhvervsinformatik. (Den skemalagte klasseevaluering var nødt til at udgå pga. det Corona-betingede tidspres.) Underviserne konkluderede på at sætte øget fokus på Digital Dannelse ved næste iteration af forløbet, heriblandt understøtte elevernes refleksioner over, hvilke effekter anvendelse af digitale virkemidler har for forskellige målgrupper. |
DIGITAL PRODUKTION |
Valg af teknologier
Zapworks / Zappar blev valgt til elevproduktion af AR-elementerne, på baggrund af brede erfaringer med programmet på skolen og programmets relativt lette tilgængelighed for eleverne. Adobe Sparks blev benyttet af eleverne til at fremstille de grafiske elementer (skoleabonnement). Elevernes videoproduktion foregik via MS Power Point, smartsphones, hhv. Screencast o´matic. Eleverne gjorde opmærksom på behov for teknologisk hardware der kan klare krævende grafisk produktion. Metoder Eleverne blev instrueret i brugen af programmet Zapworks og producerede derefter selvstændigt i grupperne deres egne AR-elementer. Eleverne fik udleveret en Guide til AR-processen (download, MS Word). Typisk augmenterede eleverne de i forvejen tilgængelige elementer fra ECCOs hjemmeside og anvendte dermed et nyt medie til markedsføring af det samme indhold. Enkelte elevgrupper augmenterede selvudviklede indholdselementer (fx storytelling i produktpræsentationer) og tilføjede dermed en innovativ værdi v.hj.a. nye former for digital produktion. Elevernes faglige refleksion var vægtet til hovedsageligt at beskrive de merkantile termer og processer. Derudover formåede enkelte elevgrupper at beskrive den teknologiske produktion af Augmented Reality i detaljer og dens omsætning i forretningskontekster. |
DIGITAL DANNELSE |
Fokus i forløbet lå på de forretningsmæssige aspekter og det engelske sprog, og dermed var arbejdet med digital dannelse generelt begrænset. Dog indgik kritiske betragtninger fra elever såvel som fra undervisere af de fordele eller ulemper, som AR bidrager med i kommerciel sammenhæng. Forløbet kan eventuelt videreudvikles med aspekter fra digital dannelse også i forretningssammenhænge, heriblandt etiske overvejelser om forskellige målgruppers adgang til AR og deres omgang med nye typer medier.
Trods denne begrænsning, erfarede eleverne andre udfordringer og gevinster ved at samproducere i virtuelle arbejdsgrupper. Rolle- og opgavefordelingen for den digitale produktion blev nødt til foregå med klare aftaler i de nye praksisfællesskaber. Eleverne oplevede, at både samarbejdet i de små grupper og fordybelsen lettede forståelsen: “Det var svært i starten, men i gruppen blev det nemmere.” (Jonas, 16 år), “Efterhånden blev det nemmere.” (Camilla, 16 år) og “Det er ret nemt, når man først kigger på det.” (Jakob, 17 år). Dermed fik eleverne oparbejdet nye færdigheder inden for deres teknologiske handleevne. |
OMVERDEN |
Forløbet relaterede i høj grad til erhvervsliv og den merværdi, som AR kan skabe i markedsføringsmæssig sammenhæng. Eleverne satte sig grundigt ind i ECCOs forretningsprioriteter og omsætning af CSR. Den erhvervsrettede effekt kunne muligvis have været endnu større, hvis en dialog med ECCO kunne være blevet etableret.
Ved at eleverne arbejdede konkret og målrettet med en velkendt stor virksomhed, forretningspolitikken og teknologisk innovation koblet op på virksomhedens marketing, kom de unge i berøring med forskellige aspekter fra karrierelæring. Eleverne gik først på opdagelse i koncernens værdipolitik og sorterede den information, som var tilgængelig for dem. I gruppeprocesserne foretog eleverne valg og prioriteringer, hvilket på sigt også kan føre til nye indsigter hos de unge mhp. deres egne valgprocesser. I forløbet indgik samfundsrelevante betragtninger ved at eleverne eksplicit forbandt bæredygtighed og udvalgte FNs Verdensmål med deres digitale produktioner. Underviserens ønske om at inddrage repræsentanter fra virksomheden kunne ikke realiseres ved dette forløb. Men i fremtidige forløb kan virksomheder eller andre målgrupper evt. involveres for at skabe en nytteværdi også hos eksterne målgrupper. |
Eleverne lærte at bruge Zapworks og Adobe Sparks i klassen. Introduceret til eleverne via en underviser fra distancen (Corona-betinget). Gruppearbejdet, support fra undervisere og slutpræsentationerne foregik helvirtuelt. Det gik if. eleverne fint.
De fleste grupper augmenterede den information, som er tilgængelig via ECCOs webportal. Derudover var alle grupper blevet bedt om at udarbejde videoer, som de kunne linke til i AR-elementerne.
AR-koden skulle egentlig have været forarbejdet på låget på en fysisk skoæske. Men den Corona-betingede nedlukning af al fysisk undervisning og samvær betød, at skoæskerne måtte produceres til virtuel formidling.
Enkelte grupper supplerede den ECCO-baserede information på deres skoæsker ved at supplere med egne og helt nye AR-lag, fx storytelling til børn eller små instruktionsvideoer. Her kunne konstateres en egentlig merværdi ved at benytte Augmented Reality.