Svendborg HTX og folkeskoler: Brobygning med droner (2017-2018)

Gennemført på HTX af lektor i Kom IT, Thomas Madsen, for 8. til 10. klasser fra flere forskellige folkeskoler i Svendborg og omegn. Brobygningen indgår i et valgfagskatalog i rammerne af et skolesamarbejde. Gennemført 3x, for første gang i sept. 2017. Se underviserens beretning.

Elever 20-24 elever, 8. kl.-10. kl., ca. 13 – 16 år, næsten ligelig fordeling af drenge og piger, med en lille overvægt af drenge.
Lærings-mål Elverne skulle a) stifte bekendtskab med blokprogrammering b) forholde sig til robotteknologier i forhold til den teknologiske udvikling, samfundets behov og etik b) få indsigt i, hvordan undervisning på et teknisk gymnasium kan foregå (Uddannelse & Job)
Omfang 4 lektioner (á 1,25 t.) pr. hold
Undervisere  Underviser i Kom IT, Thomas Madsen, Svendborg Erhvervsgymnasier, HTX
Fysiske rammer Afholdt på Svendborg Teknisk Gymnasium, med 5 droner til rådighed, i et større lokale med god plads til droneflyvning. Droner: Mambo (vægt under 200 gr.)
Indhold  [Droneprogrammering er afslutning på et forløb med Lego Mindstorm]

  1. Oplæg om droner og deres anvendelighed, i forhold til samfundet og de etiske aspekter.
  2. Fælles introduktion af underviser med demonstration af brugerfladen via underviserens iPad + gennemgang af blokke.
  3. Øvelser med droneflyvning (iPad), trial & error. Underviseren hjælper grupperne.
  4. Konkurrence: Lande drone på det modsatte bord først. Præmie til vindergruppe.
Metoder
  • Folkeskolelæreren bistår (typisk matematik- eller fysiklærer)
  • Gruppearbejde á maks. 4 elever med iPad + 1 drone
  • Intuitiv tilgang (blokprogrammering)
  • Hands-on
  • Pædagogiske tilgange: En anerkendende tilgang til den enkelte elev. Øvelser der også appellerer til konkurrencegejst hos elever.
Erhvervsliv Ikke personligt inddraget her, men i form af cases for at gøre undervisningen praksisnært, fx Blue Ocean Robotics (droner til inspektion af Storebælt Broen)
Evaluering Evalueringsmetode:

  • Dialog med eleverne og deres lærere efter brobygning på dagen

Evalueringsresultater:

  • Eleverne udviste alle sammen aktiv deltagelse og begejstring for forløbet, især hos pigerne bemærkelsesværdigt. Enkelte elever gav efterfølgende udtryk for at de gerne vil arbejde videre med programmering (videointerview).
  • Det er påfaldende, i hvor høj grad pigerne går op i samfundsdebatten og de etiske aspekter. Samtidig arbejder pigerne omhyggeligt med programmering, hvilket giver gode faglige resultater.
  • Det er en udfordring for nogle elever at arbejde med de præcise tal til programmering.

Praktiske erfaringer:

  • Bluetooth teknologien har sine begrænsninger og gør, at iPad let mister forbindelsen og connecter med en anden drone. Løsningen er umiddelbart at have god plads ved parring af iPad med drone. Rækkevidden på Bluetooth er også begrænset., især ved forstyrrende magnetfelter såsom ved stålkonstruktioner.
  • OBS: De anvendte droner kan kun køre på iPad. Det begrænser anvendeligheden, idet HTX generelt bruger andre systemer.
Forberedelse
  • Forløbet indgår i skolens valgfagskatalog og kræver koordination/administration herfra. Forplejning er privat fra eleverne.
  • Teknisk klargøring af droner og iPad. Husk opladning, parring af iPad og droner. OBS den tekniske forberedelse er relativ tidskrævende!