Undervisningsdesign
Læringsmål
Omhandler viden, færdigheder hhv. kompetencer, som eleverne skal opnå i forløbet: fagligt, socialt og/eller personligt. Se også vejledningerne til fagene.
- Hvilke faglige mål og hvilket kernestof skal der arbejdes med (viden, færdigheder, kompetencer)?
- Hvilke fag skal indgå?
- Hvordan giver forløbet mening for en given målgruppe?
- Hvordan kan man tilpasse eksisterende forløb til mål og målgruppe?
Elevernes medindflydelse
Eleverne inddrages med fordel i planlægning af forløbet og undervejs. Ved fx at vælge tema, case, sted, målgruppe, rolle el.lign.
- På hvilken måde kan eleverne inddrages aktivt i planlægningen af undervisningen? Kan eleverne inddrages i timernes struktur, fx minipauser eller rækkefølge af fagligt indhold?
- Kan eleverne byde ind med problemstillinger, de gerne vil undersøge? Kan eleverne fx vælge temaer ved projektarbejde? Hvordan inddrager man elevernes interesser og hverdagsliv?
- Har eleverne ønsker til at arbejde med konkrete teknologier?
- Kan eleverne inddrage aspekter fra andre fag, de har på deres uddannelse?
- Skal eleverne inddrages i dannelse af grupper – eller netop ikke?
Indhold, aktiviteter og rammer
Omhandler det faglige stof og materialer fra forløbets fag. Aktiviteter som oplæg, undersøgelse, konkurrence m.m. Rammer med sted, indretning og udstyr m.m.
- Hvilke oplæg, opgaver og aktiviteter kan introducere til forløbet? Hvordan får du sporet elevernes tanker ind på det, I skal arbejde med nu? Kan der hentes inspiration udefra, fx en ekspert som viser eller fortæller om en teknologisk løsning?
- Har skolen velegnede fysiske rammer til at gennemføre projektet? Eller kræver projektet fx brug af værksted eller laboratorium, virtuelle hjælpemidler eller særlige computere/3D-printere etc.?
- Hvad tillader rammerne og antal teknologier i forhold til antal elever?
- Har du mulighed at gennemføre din undervisning inden for den givne tid og økonomi, eller er der behov for, at du søger om ekstra ressourcer?
Elevernes læringsprodukter
Omhandler elevernes afleveringer, evt. med kravspecifikationer. Fx koder, prototype, givne opgaveløsninger, præsentation, flowchart, m.m.
- Hvad skal eleverne producere: Fx et programmeret spil, en poster, en videotutorial til andre elever, en video til demonstration af hvad en robot-prototype kan og hvordan den virker, en procesrapport, en præsentation?
- Hvilke kravspecifikationer skal eleverne evt. få? Fx omfang, teknisk kvalitet, forståelighed, valide kildehenvisninger etc.
Pædagogiske metoder, legemetoder
Omhandler fremme af motivation, refleksion, kreativitet, teambuilding m.m. Målrettet brug af gruppearbejde, individuel præstation, peer-learning etc.
- Hvilken pædagogisk tilgang har I til jeres elever?
- Hvordan arbejder du med undervisningsdifferentiering, herunder køn, præferencer, faglige niveauer?
- På hvilken måde skal eleverne samarbejde? Hvordan foregår gruppedannelse (fx grupperoller, kønsfordeling, faglige niveauer)?
- Anvender I leg og spil til teambuilding og/eller til illustration af det faglige indhold?
Evalueringer
Hvem evaluerer hvad og hvordan: Elevernes læringsproces og -produkter, forløbet som helhed, målgruppens tilfredshed, m.m.
- Hvordan foretager du faglige bedømmelser af elevernes læring?
- Hvordan vurderer du elevernes læreprocesser? Hvordan giver du eleverne feedback på forløbet?
- Hvordan organiserer og understøtter I elevernes selvevalueringer og peer-evalueringer?
- Hvordan evaluerer underviserne med hinanden?
- Evaluerer I på forældremøder?
- Sammenfat: Hvad gik godt, hvad kan I gøre bedre?
Omverden
Karrierelæring
Karrierelæring er en tilgang og metode til at fremme udvikling af elevernes kompetencer til at vælge vej. Midler kan være aktiviteter som brobygning, virksomhedsbesøg, ung-til-ung undervisning, informationssøgning m.m. Aktiviteterne forberedes af og med eleverne, imens kan der være opgaver og der samles op efterfølgende mhp. mulige karrierevalg (= ”før – under – efter”).
- Hvilke metoder bruger du for at fremme elevernes karrierelæring? Strukturerer du karrierelæringsaktiviteter fx med ”før-under-efter”?
- Hvordan forbereder du dine elever på at få studiekompetencer?
- Inddrager I virksomheder eller andre organisationer i karrierelæringsprocesser?
- Kan/bør forældre inddrages eller andre fra elevernes netværk og miljøer?
Målgrupper og samskabelse
Omhandler elevernes og undervisernes arbejde med interessenter uden for skolen. Inddragelse af interessenter i fx cases, undersøgelser eller arrangementer.
- Hvilke eksterne organisationer kan I med fordel indgå et samarbejde med?
- Hvordan tilfører cases fra virkeligheden ekstra værdi? Hvordan giver samarbejdet mening for alle? Hvordan får samarbejdspartnerne indflydelse på og gavn af det fælles projekt?
- Ligger virksomheder inde med mindre projekter/opgaver/cases til co-design af et undervisningsforløb?
- På hvilken måde og ad hvilke kanaler skal kontakten til virksomhederne foregå? Har skolen allerede kontakter eller et netværk, der kan bruges?
Digitalisering i samfundet
Omhandler digital produktion i forhold til samfundsudviklingen: Digitalisering af brancherne, af hverdagslivet, globale tendenser, FNs Verdensmål, m.m.
- Findes der aktuelle spørgsmål, tendenser eller problemstillinger i samfundet, som dit projekt relaterer til? Fx digital inklusion/eksklusion, demokratiske problemstillinger, selvkørende biler, overvågning, borgerservice, strategier, etc.?
- Er der internationale aspekter, som er oplagte at forholde sig til?
- Er der en sammenhæng til (nogle af) FNs verdensmål?
- Kan I inddrage data og fakta fra den aktuelle samfundsdebat eller fra forskning, som kan understøtte projektet?
Læring i uddannelseskæden
Omhandler at skabe sammenhængende forløb på tværs af uddannelsesinstitutioner og -niveauer. Lærer-lærer samarbejde, elev-elev tutoring og opbakning fra ledelsen.
- Hvilke uddannelsesinstitutioner og virksomheder kunne du passende arbejde sammen med ift. dit fag?
- Findes der dele af forløbet, hvor det kan give mening at perspektivere til andre uddannelsesinstitutioner eller niveauer?
- Kan forløbet med fordel inddrages i brobygningssamarbejde?
- Hvordan sikrer I sammenhæng af læringsmål i uddannelseskæden?
- Hvordan kommunikerer, udvikler, samarbejder og evaluerer du sammen med de andre undervisere i uddannelseskæden?
Erhvervsliv og værdiskabelse
Omhandler samarbejde med erhvervslivet om indhold i undervisningsforløb og karrierelæring for eleverne. Teknologierne i brug og kommercielle aspekter.
- Hvilke netværk kan I trække på mhp. nye samarbejdspartnere fra erhvervslivet? Hvordan kan I videreudvikle jeres eksisterende samarbejde med (praktik-)virksomheder?
- Hvem har hvilke kontakter?
- Bruger I rollemodeller? Fx en ingeniør (evt. en tidligere studerende), der holder oplæg, en kvindelig programmør, karriereforbilleder fra EUD, etc.
- Foretager I brugerundersøgelser?
- På hvilken måde giver samarbejdet værdi for jer og for virksomheden? Hvordan afgør I værdiskabelsen?
- Hvordan kan I sætte teknologierne i en kommerciel sammenhæng? Hvordan kan I arbejde med at omsætte idéer til markedsbehov, undersøge mulig salgsværdi, identificere målgrupper, etc.?
Digital produktion
Valg af teknologier
Omhandler valg af udstyret og software til den primære (digitale) produktion, udviklingsmiljøer hhv. brugerapps. Evt. understøttende teknologier, fx video, billeder m.m.
- Hvilke teknologier vil I arbejde med? Skal eleverne lære at programmere fysiske devices (robotter o.lign.)? Fx Lego-mindstorm, Arduino, mBots, micro:bits m.fl. Se også her for inspiration.
- Skal eleverne lære grundlæggende programmering? Fx Scratch (eget let sprog), AppLab (Javascript).
- Skal eleverne lære at programmere til VR eller AR? Fx CoSpaces m.fl.
- Skal der laves videoer eller indtalte præsentationer? Fx Screen-O-Matic, OBS, PowerPoint, Prezi m.fl.
- Skal eleverne kunne give fagligt feedback? Fx Kahoot, Quizlet, Socratic, Google Forms, Microsoft Forms, Peergrade.io m.fl.
- Skal eleverne samle og opbevare digitale produkter? Fx Google-Drev, OneDrive (deling i Microsoft Teams), Dropbox m.fl.
- Kan alle elever køre/har adgang til de programmer/teknologier du vil anvende? Kan/vil I benytte online-redskaber (via IOS, Windows)?
Metoder
Metodevalget er afhængigt af fx forløbets varighed, det faglige niveau, elevtyper og læringsmål. Metoderne betinger ikke hinanden, men kan supplere hinanden.
- Hvilke metoder vælger du og hvorfor?
- Passer metoderne til længden og evt. tværfagligheden i undervisningsforløbet?
- På hvilke(t) klassetrin foregår forløbet? Hvilken strukturering kræver det? Er der brug for en særlig stilladsering?
Iterative designprocesser
Omhandler mere åbne processer i længerevarende forløb, med trinvise forbedringer. Fra friere til mere styrede forløb med rammer, benspænd, prædefinerede milepæle og teamroller. Iterativ udvikling er flere på hinanden følgende omgange i designcirklen (design, test, evaluering og justeringer), som egner sig godt for længerevarende forløb.
- Hvordan kan forløbet deles op i mindre dele, som eleverne kan arbejde med iterativt? Hvor mange iterationer er der i projektet?
- Hvilke temaer har de enkelte iterationer? Har du lavet en fasebeskrivelse, som er synlig for eleverne?
- Hvilke prototyper skal der leveres undervejs (analoge eller digitale prototyper)?
- Hvilke deadlines har de enkelte iterationer?
- Hvordan gør I status ved deadlines?
- Hvordan stilladserer du eleverne på forskellige tidspunkter/faser?
Worked examples, parprogrammering
Worked examples er de digitale ressourcer/simple programmer til videreforarbejdning i/af elevproduktioner.
- I hvor høj grad skal der gives detaljerede eksempler på de produktionsmetoder som eleverne skal lære at anvende?
- Hvordan kan der tænkes (gruppevise) “bespænd” ind, så produkterne får forskellige udtryk og egenskaber?
- Til lidt kortere øvelser og opgaver: Har du selv gennemført opgaven? Har du udarbejdet et eksempel, som elever kan arbejde videre på? Hvad er væsentligt at vise eleverne for at de kan arbejde selvstændigt videre? Hvordan og med hvilke krav udvides eksemplerne, så eleverne ikke blot kopierer?
Parprogrammering foregår parvis, og eleverne videreudvikler på hinandens produkter. Det understøtter samarbejdet og de faglige samtaler. Fx hvert 10. minut skiftes plads foran computeren.
- Overvej elevernes faglige niveau ved pardannelsen eller andre hensyn mhp. deres indbyrdes samarbejde.
Leg, eksperimenter og innovation
Omhandler afprøvende tilgange til teknologier med minimal instruktion. Evt. brug af legemetoder, mhp. relationsdannelse, idégenering, turde at fejle, m.m.
- Hvordan tilpasser du problemstillingen til elevernes faglige ståsted?
- Hvilke metoder til idégenerering og konceptudvikling kan du bruge?
- Hvordan kan leg indgå i idegenerering? Hvilke teknikker og øvelser kan anvendes, fx for at åbne en proces, for at lytte til hinandens forslag, for at vælge idéer ud, for at lukke en proces? Se fx Den kreative platform, Aalborg Universitet.
- Hvordan kan iterative designprocesser indgå i innovationsforløb?
Faglig refleksion
Efter afslutningen beskriver eleverne deres arbejdsproces og teknologiske produkter med de korrekte fagudtryk og ift. den bagvedliggende teori. Omhandler, hvad eleverne har lært om teknologi og designprocesser.
- Hvilke faglige begreber er i spil?
- Hvordan skal eleverne præsentere deres digitale produkter og de valgte tekniske løsninger?
- Hvilke perspektiver har produktet fx i en samfundsmæssig sammenhæng? Hvilke andre problemer kan produktet løse?
- Hvad kunne eleverne have gjort anderledes i designforløbet med den nuværende viden?
- Hvilke typer feedback kunne være værdifulde for eleverne? Fx summativ feedback (vurdering af et eksisterende produkt), formativ evaluering (vejledende i forhold til fremtidige produkter), portfolio (løbende produkter og refleksioner).
Digital dannelse
Digital myndiggørelse
Omhandler en kritisk, refleksiv og konstruktiv tilgang til digital teknologi og automatisering. Bl.a. at opnå en forståelse for sikkerhed, etik og konsekvenser.
Etik og samfund
Omhandler etiske problemstillinger og dilemmaer ved anvendelse og udvikling af teknologi til fx at støtte klima, økonomi, sikkerhed, at bekæmpe kriminalitet m.m.
- Hvem drager nytte af teknologierne, og hvilke behov opfylder vi?
- Hvilke sammenhænge er der mellem analoge og digitale løsninger?
- Fordele og ulemper ved de valgte teknologier?
- Hvilken rolle har den givne teknologi i samfundet?
- Hvorfor skal vi arbejde med teknologi i dette forløb?
Individuel relevans
Indebærer at relatere teknologierne til en betydning for de enkelte elever, fx i deres fritid og hverdagsliv, deres fremtidsdrøm, deres læringspræferencer, etc.
- Hvilke personlige erfaringer har eleverne på forhånd med brugen af teknologierne?
- Hvilken relevans har den teknologi, I arbejder med, for samfundet og for eleverne selv?
- Hvordan afspejler elevernes perspektiv deres valg af design cases? Fx kan spilinteresse føre til design af et skydespil, imens klimainteresse kan føre til design af spil som afhjælper forurening.
Kritisk tænkning
Omhandler refleksion med fordele, ulemper og konsekvenser ved teknologier og deres anvendelse, bl.a. cyber- og persondatasikkerhed, kildekritik, m.m.
- Hvordan vælger man troværdige kilder?
- Hvad er de skrevne og de uskrevne regler på de sociale medier?
- Hvordan fremmer du holdningsdannelse hos eleverne og at eleverne tager kritisk stilling?
Teknologisk handleevne
Omhandler evnen til at udtrykke sig og mestre værktøjer i forhold til at kunne udtrykke computational thinking i et digitalt artefakt, udvælge og udvikle digitale kilder.
Praksisfællesskaber
Den digitale kompetence og færdighed i anvendelse i sociale professionskontekster, også når praksis foregår i handlinger som ikke udtrykkes i ord.
- Hvordan skal eleverne samarbejde om (digital) dannelse? Hvordan er eleverne afhængige af hinanden i deres samarbejde?
- Hvordan foregår samarbejde i teams/for den enkelte/med en overordnet?
- Er rollemodeller, ældre elever og erhvervslivet inddraget som faglige interessenter?
Computational Thinking
Omhandler fremme af elevernes evner til at anvende viden om netværk, algoritmer, programmering. Logisk tænkning, abstraktion og mønstergenkendelse. Datamodellering, test og afprøvning.
- Hvordan arbejder man med fejlfinding i koden eller systemet? Hvordan kan du introducere til en fejl (som man selv har løsningen på)?
- Hvordan fremmer du elevernes forståelse af, hvordan koden blev afviklet i sekvens?
- Hvordan arbejder eleverne med kodning og programmering: fx loops, betingelser, variable og andre programmeringsbegreber?
- Hvordan mestrer eleverne programmer til digital produktion af fx videoer, wireframes, digitale prototyper af apps?
