6. dec. 2020: Forløbet blev initieret efter en forudgående research og i erkendelsen af, at der endnu ikke findes undervisningsrelevante AR-apps inden for de givne fagområder på Svendborg Erhvervsskole. Underviserne skulle altså selv skabe innovation på området.
Efter at have afprøvet programmet Cospaces, måtte man konstatere at programmet ikke var velegnet til det givne formål. Der var brug for et mere enkelt, let tilgængeligt program, med en kortere produktionstid af anvendelige undervisningsmaterialer. Zapworks blev vurderet til at være mere anvendelig til formålet.
Ekspertise og erfaringer fra HHX blev genbrugt, men tilpasset fagligt til EUD.
Underviserne benyttede en Padlet som undervisningsmateriale til opslag af gennemgåede funktioner etc.
Svendborg: Undervisningsmaterialer med AR til EUD
OM FORLØBET |
Gennemført i nov.-dec. 2020, tværfagligt med 11 undervisere fra Svendborg Erhvervsskole. I forløbet fremstillede deltagerne deres egne faglige AR-undervisningsmaterialer, som blev tilgængelige via Zap-koder på printede ID-kort. Underviserne benyttede en Padlet som undervisningsmateriale til opslag af gennemgåede funktioner etc.
Forløbet forventes at resultere i, at de producerede undervisningsmaterialer anvendes af eleverne på grundforløb hhv. hovedforløb. |
Elever og undervisere |
Deltagerne i forløbet var i alt 11 undervisere fra Svendborg Erhvervsskoles uddannelser til bl.a. skibsmontør, snedker, murer, maler og industritekniker samt almenfag.
Konceptet er udviklet på Svendborg HHX af lektor Jan Nielsen, i dialog med SDU-studerende Jakob Most og studentermedhjælper Mathias Dahlgaard, som til sammen fungerede som undervisere og eksperter for EUD-underviserne. |
UNDERVISNINGSDESIGN |
Læringsmål: Produktion af faglige AR-undervisningsmaterialer, tilgængelige via Zap-koder på printede ID-kort.
Elevernes opgaver / læringsprodukter:
Indhold og rammer: Forløbet var tilrettelagt med et samlet tidsforbrug på 2 x 2 timer, med 2 ugers mellemrum og mellemliggende individuel opgave. Forløbet blev afholdt i undervisningslokaler på Svendborg Erhvervsskole. Underviserne benyttede en Padlet som undervisningsmateriale til opslag af gennemgåede funktioner etc. Kronologisk i forløbet:
Læringsproces: De deltagende undervisere arbejdede selvstændigt hhv. i mindre grupper med AR-produktionen og dernæst individuelt i den mellemliggende opgave. Perspektiveret med oplæg og assisteret af de 3 undervisere. Undervisningsmaterialer: Instruerende manual og videotutorial, sammenfattet og udgivet på en Padlet. Evalueringer:
|
DIGITAL PRODUKTION |
Teknologier:
Udstyr: Et stort nok lokale, en kortprinter, undervisernes egne laptops og smartphones til fremvisning af AR-koder fra ID-kortene. De deltagende undervisere arbejdede med Zapworks og konstruerede dermed den ”Zapkode”, som vhj. af app’en Zappar gør det muligt at tilgå deres faglige materialer. Metoder:
Faglig refleksion: Afslutningsvis præsenterede faggrupperne og individuelle undervisere deres materialer for hinanden, hvor man samtidig drøftede den videre anvendelse og teknologisk videreudvikling. |
DIGITAL DANNELSE |
De deltagende undervisere opdagede AR som et nyt digitalt medie og som understøttelse af fagligt indhold.
Deltagerne arbejdede individuelt, men i praksisfællesskaber ift. deres daglige faggrupper inden for håndværk, industri m.m. Gensidig udveksling og støtte undervejs fremmede læreprocessen hos de enkelte. Igennem det praktiske producerende arbejde forholdt underviserne sig også kritisk til AR: Hvad ville det reelt kunne tilføje deres daglige undervisning? Forløbet fulgte en rammesætning, både ift. tidsstyring, lokationer, løse kravspecifikationer og teknisk produktion. Dermed var forløbet semi-styret, med en potentiel høj individuel relevans, idet deltagerne kunne udarbejde materialer til deres egne fagområder og mhp. fremtidig brug i deres fag. |
OMVERDEN |
I løbet af deres konkrete AR-produktion overvejede underviserne løbende, hvordan AR ville kunne indgå i processer på elevernes arbejdspladser i praktikvirksomhederne. Man drøftede spørgsmål som: “Er mestrene klare til at benytte sig af AR?” “Hvad kan vores elever bidrage med i brancherne?”
Oplægget fra den eksterne underviser gav indsigt i, at der arbejdes innovativt og bredt med AR. Det understregede , at AR er en upcoming teknologi i den overordnede digitalisering af samfundet. Samarbejdet i uddannelseskæden styrkes, idet undervisere fra HHX og Syddansk Universitet repræsenterer deres uddannelser og har overført viden og metoder fra deres sammenhænge til EUD. |
Instruerende manual og videotutorial, udgivet på en Padlet (Jan Nielsen, 2020).
Idéer og planer for det videre arbejde med AR
De nye AR-materialer færdiggøres og forfines. Derefter:
- Skibsmontør uddannelsen, H1, opstartsdagen: Et AR-lag henover en motor, til elevernes udforskning eller genopfriskning af fagudtryk
- Snedker uddannelsen, GF: Inddragelse i faget Erhvervsinformatik
- GF1 og GF2, Byggeri: AR til formidling af placering af materialer på værksted
- Murer uddannelsen: AR til formidling af fagudtryk på et stykke murværk
- Industritekniker uddannelsen: En robot forsynes med en AR-manual. Robotten kan placeres på RoboMotion 2021, programmeres af udskolingselever og dermed fungere som “distancebrobygger”.